79-årig i retten for voldsom dødsulykke

En 79-årig mand skal tirsdag på anklagebænken i Retten i Næstved, hvor han er tiltalt for at have forvoldt to personers død i en voldsom trafikulykke ved Bromme ved Sorø i april i år.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

8. april i år mistede to personer livet i en alvorlig trafikulykke på Holbækvej ved Bromme. Ulykken skete om eftermiddagen, hvor to biler af uransagelige årsager stødte sammen på vejen.

I den ene bil sad fire personer - en 24-årig mand og en 34-årig kvinde mistede livet, mens mandens 24-årige kæreste og hendes søn på fem år overlevede ulykken.

Den 79-årige slap også fra uheldet med overfladiske skrammer, og nu kommer så det retslige efterspil på ulykken.

Ingen tegn på sol eller alkohol

Manden, der kommer fra Sorø-området, er tiltalt efter straffelovens paragraf 241, som lyder således:

Den, som uagtsomt forvolder en andens død, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 8 år. Er forholdet begået i forbindelse med spirituskørsel, overtrædelse af færdselslovens §53, stik 1 eller 2, eller særlig hensynsløs kørsel, anses dette som en særlig skærpende omstændighed.

Umiddelbart efter ulykken fortalte politiet, at der ikke var noget, der tydede på, at den ældreh erre var påvirket, eller at solen havde blændet ham, og han kunne heller ikke selv under afhøringen umiddelbart fortælle, hvorfor han pludselig var havnet ovre i modsatte vejbane.


Nyhedsoverblik