79-årig bilist tiltalt

En tidligere præst fra Samsø er nu tiltalt for uagtsomt manddrab på en 16-årig cyklist. Derudover er han tiltalt for at være stukket af fra ulykkesstedet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lige før nytår blev den 16-årige Mick Myrthu Petersen ved højlys dag ramt af en bil, der forsvandt fra stedet. Den tragiske ulykke skete på Kalundborgvej ved Viskinge.

Nogle kilometer fra ulykkesstedet så vidner kort efter ulykken en ældre bilist holde ind ved en vigeplads, hvor han undersøgte sin bil, som havde en knust forrude.

Få timer senere lykkedes det politiet at spore bilisten - en tidligere præst fra Samsø.

Den 79-årige nægtede at have ramt en cyklist. Både han og hans hustru, som var med i bilen, mente , at forruden var blevet knust af en sten.

Tekniske undersøgelser har tilsyneladende vist noget andet, og det får nu anklagemyndigheden til at rejse tiltale mod manden. Det skriver Kalundborg Folkeblad.

Den 79-årige risikerer op til fire års fængsel.

 


Nyhedsoverblik