78-årig fik stjålet 3000 kroner

En 78-årig mand mistede 3000 kroner onsdag aften, da en tyv snuppede hans taske, mens han kom trækkende med sin cykel i Kalundborg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Trækkende med sin cykel og med poser og tasker hængende på styret blev en 78-årig mand onsdag aften udsat for tyveri.

Han gik med sin cykel på træbroen på JH Petersen Alle klokken 23.15, da en ung mand pludselig tog fat i den 78-åriges skuldertaske og stak af med den.

Væltede med cyklen

I tasken lå der 3000 kroner fordelt på 1x500 kroner, 5x100 kroner og 10x200 kroner.

Gerningsmanden stak af i retning mod Adelgade, mens den 78-årige fik overbalance og faldt med sin cykel ind i nogle grene og slog sit ben.

Han forsøgte at råbe tyven an ved at sige 'stop tyven', men derv ar tilsyneladende ingen, der hørte ham.

Tyven er beskrevet som:

  • Mand
  • Ung
  • Høj
  • Mørk beklædning

Tasken, der blev stjålet, er en sort skuldertaske med bred rem. Den kan være blevet smidt et sted på flugtvejen.


Nyhedsoverblik