76-årig mand død af forgiftning under brand

En 76-årig mand fra Asnæs er død ved en brand i hans bolig. Han er tilsyneladende død af forgiftning som en følge af branden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 76-årig mand er torsdag omkommet efter en brand i en ældrebolig i Asnæs.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Glødebrand i stuen

Branden er opstået i stuen, og selvom der ikke var mange flammer, så udviklede den kraftig røg. Det er tilsyneladende enten røgen eller kulilten fra branden, der har kostet den ældre mand livet. Han lå og sov i sit soveværelse, og opdagede tilsyneladende ingenting.

- Vi ved endnu ikke, hvad har startet branden, men vi forsøger at finde brandårsagen. Der er under alle omstændigheder ingen tegn på, at der er foregået en forbrydelse, siger Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi til TV ØST.

Han oplyser, at de pårørende til den 76-årige er blevet underrettet.

Kunne ikke reddes

Branden torsdag blev opdaget torsdag formiddag af naboer og hjemmeplejen, der straks alarmerede brandvæsenet.

Selvom den ældre mand blev reddet ud kort efter brandvæsenets ankomst, så stod hans liv ikke til at redde.

 


Nyhedsoverblik