74-årig narkohandler idømt fem års fængsel

En 74-årig mand fra Kalundborg blev onsdag i retten i Holbæk idømt fem års fængsel for handel med narkotika.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var handel med i alt et kilo kokain og heroin, den 74-årige onsdag kunne veksle til en femårig fængselsdom.

Den 74-årige blev anholdt tilbage i juni i 2014, efter politiet havde modtaget flere oplysninger fra lokale borgere. Siden anholdelsen har den 74-årige siddet varetægtsfængslet i sagen, indtil han onsdag blev stillet for retten i Holbæk. Her indrømmede han at have været en del af narkohandlen.

Den 74-årige har ikke været alene om sin forbrydelse. En anden mand er allerede blevet idømt tre års fængsel for sin rolle i sagen.


Nyhedsoverblik