70 års ægteskab: I dag blev jernbryllupsparret hyldet

00:51

Rigmor og Lars-Peter Nielsen fra Sallerup ved Vordingborg kunne i dag fejre deres 70 år lange ægteskab.

70 års ægteskab er alligevel lidt af en præstation.

Af samme årsag lod Rigmor og Lars-Petersen Nielsen fra Sallerup ved Vordingborg sig da også hylde af både familie og venner fra morgenstunden onsdag. 

Det er nemlig langt de færreste, som kan fejre jernbryllup og et 70 år langt ægteskab. og parret havde derfor sat deres gæster i stævne til middag i Præstø, hvor dagen bød på masser af gode oplevelser.

- Der har været nogle unge mennesker og synge og spille for os og brev fra Dronningen, fortæller Rigmor Nielsen.

Parret har begge rundet de 90 og bor stadig i deres hus ved Vordingborg. Selv har de ikke helt nogen forklaring på deres lange ægteskab som sådan. Dog har én enkelt ting været afgørende ifølge Lars-Peter Nielsen.

- Hun er god til at lave mad, og det er meget vigtigt, forklarer han.

Der blev naturligvis også serveret mad til dagens fest – hør Lars-Peter Nielsen fortælle en smule om den ved at klikke øverst på siden.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App