69-årig mand reddet fra fiskebåd: Styrehuset knækkede af

Foto: TV ØST

En ældre mand blev mandag eftermiddag reddet fra sin ombyggede fiskerbåd ved Omø, efter hans styrhus faldt af.

En 69-årig mand blev mandag eftermiddag reddet ved en redningsaktion ved Omø.

Det oplyser Søværnets Operative Kommando til TV2 ØST.

- Vi ved endnu ikke helt præcist hvad der skete, men ifølge mandens nødmelding, så knækkede hans styrhus pludselig af, og han havde akut brug for hjælp, fortæller stabsvagten ved Søværnets Operative Kommando.

Nødmeldingen kom klokken 12:34, og blev startskuddet til en omfattende eftersøgning i området. Både en redningshelikopter og Søværnets Maritime Indsatsenhed blev indsat.

Stabsvagten oplyser, at det tog lidt tid at finde manden, da hans position ikke var helt nøjagtig i nødmeldingen.

Al fare for mand og materiel skulle dog nu være drevet over.

- Vi har reddet både manden og båden. Og vi arbejder nu på at bringe skibet i land, fortæller stabsvagten til TV2 ØST klokken 14.

I forbindelse med redningsaktionen blev der oprettet en base nær Skælskør, hvor blandt andet ambulancer og politi stod klar, men den er nu nedlagt igen, oplyser SOK.

00:25 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App