68-årig afviste mulige tricktyve

En 68-årig kvinde blev mistænksom, da 2 personer kontaktede hende på vej hjem fra en hæveautomat mandag eftermiddag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet modtog mandag eftermiddag ved 15-tiden en henvendelse fra en 68-årig kvinde fra Ringsted. Hun fortalte, at 2 personer for 10 minutter siden havde haft en noget mistænkelig adfærd over for hende.

Havde netop hævet penge

Den 68-årige havde netop været i banken for at hæve kontanter, da hun på vejen hjem blev kontaktet af 2 udenlandske personer. På engelsk blev hun spurgt om parkeringsforhold ved den ejendom, hvor hun bor, ligesom de 2 meget gerne ville med hende ind i hendes lejlighed.

Den 68-årige fik dog lukket døren i for de 2 påtrængende personer, og hun er overbevist om, at de var ude på at stjæle pengene fra hende.

De 2 er beskrevet som:
A:

  • Mand
  • Østeuropæisk af udseende
  • 25-30 år
  • Cirka 170 centimeter høj
  • Almindelig af bygning
  • Sort kort hår
  • Iført mørkt tøj 
  • Engelsk-talende

B:

  • Kvinde
  • Østeuropæisk af udseende
  • 25-30 år
  • 165-170 centimeter høj
  • Almindelig af bygning
  • Iført halvlang sort frakke og brun hue, talte også engelsk.

Politiet fandt ikke personerne for at få opklaret, hvad deres hensigt med kontakten til den 68-årige reelt var.

 


Nyhedsoverblik