67 millioner kroner i kassen fra fartsyndere

Foto: TV ØST

Fartglade bilister har alene her i regionen bidraget med over 67 millioner kroner i bødekassen sidste år. På landsplan er tallet en halv milliard kroner, viser en ny opgørelse.

Over en halv milliard kroner blev der på landsplan skrabet ind i bødepenge fra bilister med for meget fart på. Det skriver dr.dk, der har set politiets tal fra sidste år.

I 2015 blev antallet af fotovogne firedoblet og i alt 100 fotovogne var på vejene, og det har altså resulteret i en halv milliard kroner i bødepenge.

Vi betaler 67 millioner kroner her

I Midt- og Vestsjællands politikreds kørte bilister for stærkt for 29,3 millioner kroner, mens tallet i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi var 38 millioner kroner - altså tilsammen 67 millioner kroner i de to kredse.

Det skal dog tilføjes, at nogle bilister formentligt søger om bødenedsættelse og ikke betaler det fulde beløb, mens andre bøder måske viser sig slet ikke at kunne opkræves.

Politikerne på Christiansborg vil nu have indført, at bilister skal have at vide, hvor der holder fotovogne.

Her kan du se, hvordan bøderne fordeler sig på politikredsene, hvor betjenten i øvrigt brugte omkring 80.000 timer i fotovognene sidste år:

  • København og Bornholm                      87.036.801 kroner
  • Sydøstjylland                                         69.134.000 kroner
  • Fyn                                                         68.820.450 kroner
  • Nordsjælland                                         47.302.750 kroner
  • Midt- og Vestsjylland                            46.315.000 kroner
  • Nordjylland                                           45.172.750 kroner
  • Sydsjælland og Lolland-Falster             38.061.720 kroner
  • Københavns Vestegn                              33.291.000 kroner
  • Syd- og Sønderjylland                           31.362.000 kroner
  • Midt- og Vestsjælland                            29.306.250 kroner
  • Østjylland                                              20.627.850 kroner

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App