66-årig mand angreb politiet

En 66-årig mand fra Stege kastede sig tirsdag over en kvindelig betjent, der fandt ud af, at han ikke havde kørekort.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En sigtelse for vold mod politiet, for at køre i bil uden at have et gyldigt kørekort og for at tale i håndholdt mobiltelefon gevinsten for en 66-årig mand fra Stege, da han tirsdag formiddag blev standset af politiet.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

Den 66-årige mand blev standset af politiet, fordi han talte i håndholdt mobiltelefon under kørslen. Det viste sig dog hurtigt, at manden faktisk slet ikke måtte køre i bil, da han tidligere er blevet fradømt sit kørekort.

Da den kvindelige betjent inddrog mandens bilnøgler for at sikre imod videre kørsel, så blev han så vred, at han kastede sig over hende og ruskede hende, og der blev derfor tilkaldt forstærkninger.

Den 66-årige mand blev anholdt og afhørt i nogle timer, før han blev løsladt igen klokken 13.50.


Nyhedsoverblik