62-årig kvinde tiltalt for at køre sin mand ihjel i Korsør

I næste uge begynder retssagen mod en kvinde fra Korsør, der er tiltalt for at have kørt sin mand ned med vilje. Manden kom alvorligt til skade og døde senere af sine kvæstelser.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 62-årig kvinde kommer næste uge til at sidde på anklagebænken i en voldsom sag, hvor hun er tiltalt for at have slået sin mand ihjel ved at køre sin bil ind i ham med vilje.

På en adresse i Korsør skulle kvinden den 26. november 2014  have påkørt ægtefællen, som røg ind under bilen og blev slæbt efter den ikke mindre end 44 meter, som der står i anklageskriftet.

Manden kom så alvorligt til skade ved påkørslen at han døde af sine kvæstelser. Kvinden er også tiltalt for at være påvirket af alkohol og for ikke at stoppe bilen efter påkørslen.

Retssagen mod den 62-årige kvinde begynder den 16. september, hvor blandt andet fem vidner i sagen vil blive afhørt.  

 

 


Nyhedsoverblik