6 store slanger fundet i papkasse

Foto: TV ØST

En mand har fundet 6 store slanger i en papkasse i Præstø. Politiet søger nu efter nye ejermænd.

3 slanger på omkring 2 meters længde – og yderligere 3 slanger på 40-50 centimeter.

Det var indholdet, da en borger i Præstø forleden kiggede ned i en papkasse, der stod forladt på vejen.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

Leder efter ny ejer

Vagtchef Anders Mikkelsen fortæller, at politiet nu leder efter en ny ejermand til slangerne, da det virker som om, at den tidligere ejer ikke er interesseret i slangerne mere.

Vagtchefen er lidt ærgerlig over den måde, som den tidligere ejer tilsyneladende har forsøgt at slippe af med slangerne på.

-  Det er dyreplageri at sætte dem udendørs i denne tid – og samtidig kan det jo være en meget skræmmende oplevelse at finde sådan en kasse med slanger, siger vagtchefen til TV ØST.

Slangerne er indtil videre kørt til Krokodille Zoo ved Eskilstrup på Falster.

01:16 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App