6 bilister taget for spritkørsel

På få timer blev 6 bilister taget for at køre bil med alkohol i blodet. 4 af de sigtede kommer fra Faxe-Rønnede området.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I går var Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på gaden for at tjekke om påskefrokosterne, havde fået bilisterne til at drikke lidt for tæt, før de satte sig bag rettet. Og alene i Faxe-Rønnede område blev 4 bilister stoppet med for høj promille mellem klokken 18 og 20.30.

Udover de fire ved Faxe blev en bilist fra Eskildstrup stoppet på Sydmotorvejen og sigtet for spirituskørsel. Og i Nykøbing Falster viste et trafikuheld sig at skyldes for høj promille hos den kvindelige chauffør. Hun er nu også sigtet.

Politiet tog stikprøver på forskellige strækninger og var ca 10-15 minutter hvert sted. Derfor er Vagtchef Kenneth Pedersen også overrasket over, at så mange er fanget med spiritus i blodet.

- Det er faktisk et ret højt tal, når vi ikke er gået systematisk til værks, siger han.

 

 


Nyhedsoverblik