54-årig på stoffer stjal bil og endte på mark

En biltyv nåede ikke langt, da han torsdag aften stak af i en stjålet bil. Manden var også uden kørekort og påvirket af stoffer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der måtte en hundepatrulje til, da politiet torsdag aften fik en melding om et biltyveri fra en bopæl i Ugerløse. Her havde en mand nemlig tidligere på dagen fået stjålet en skrotbil fra sit hjem og senere på dagen havde han så spottet bilen med den tilhørende tyv inde i den på Sorøvej i Stenlille.

Manden forsøgte, at få manden bag rattet til at standse, men biltyven forsøgte i stedet at stikke af. Ifølge politiet endte bilen og tyven på en mark og tog herefter benene på nakken.

Det fik politiet til at eftersøge manden med hunde og klokken 21.19 fandt betjentene så frem til en 54-årig mand fra lokalområdet, der ikke havde noget kørekort og også virkede påvirket af stoffer.

Betjente fandt en pose med 14 gram hash på manden og han blev sigtet for kørsel i påvirket tilstand og for kørsel i frakendelsestiden. 


Nyhedsoverblik