52-årig frikendt for at krænke 14-årig

Retten i Næstved har frikendt en 52-årig mand fra Sandved, der var tiltalt for at krænke en 14-årig piges blufærdighed.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det pure opsind, kalder en 52-årig mand de anklager, som en 14-årig pige har rettet mod ham. Onsdag var han i retten i Næstved - tiltalt for at krænke pigens blufærdighed, men retten valgte at frikende ham, skriver Sjællandske.

Pigen boede på et tidspunkt i samme bygning som den 52-årige og havde fortalt, at han en nat gik ind i hendes værelse med en hånd i sine underbukser, mens han spurgte, om hun ville gøre ham en tjeneste, og mens han rørte hende på håret og brystet. Det nægtede den 52-årige imidlertid, og retten fandt det heller ikke bevist, at han skulle have krænket pigens blufærdighed.

Dommeren og de 2 domsmænd lagde dog vægt på pigens forklaring og mente, at manden havde været på hendes værelse, og at han havde rørt ved hendes bryst og hår, men ikke at han skulle have rørt sig selv i skridtet og have haft seksuelle hensigter.


Nyhedsoverblik