50-årig mast mellem truck og lastbil

50-årig mand død af kvæstelser som han pådrog sig ved en arbejdsulykke

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 50-årig mand mistede onsdag livet i en arbejdsulykke, da han kom i klemme mellem en sættevogn og sin truck på Værftsvej i Køge, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Trucken er så lille, at førersædet er placeret på ydersiden af køretøjet, og da manden bakkede ind i sættevognen, blev han mast.

Den 50-årige var i første omgang i stand til at bede en kollega om at hjælpe sig fri. Godt en time senere døde han imidlertid af sine kvæstelser på sygehuset, oplyser politiet.


Nyhedsoverblik