50-årig mand skød ud af vinduer med et luftgevær

Politiet måtte tilkaldes, da en sommerhusejer søndag eftermiddag skød ud af vinduerne fra et sommerhus i Hønsinge Lyng i Odsherred.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flere patruljer fra Midt – og Vestsjællands Politi blev søndag omkring klokken 16 kaldt til et sommerhusområde ved Hønsinge Lyng i Odsherred.

Naboer havde nemlig set og hørt en 50-årig mand skyde ud af vinduerne med et gammelt luftgevær fra et sommerhus. Ifølge politiet foregik det hele dog ganske udramatisk, da betjente på stedet henvendte sig til manden. Derudover viste det sig også, at den 50-årige mands luftgevær var lovligt, men politiet ransagede dog sommerhuset alligevel og fandt en strømpistol.

Poltiet valgte at sigte manden for overtrædelse af våbenloven for strømpistolen, som den 50-årige kommer til at høre mere for, når sagen skal afgøres.

Til gengæld blev han ikke sigtet for skyderiet ud af vinduerne. 


Nyhedsoverblik