48-årig mand rev planter op og standsede busser

Politiet anholdt natten til torsdag en beruset mand, der havde hevet planter op og stillet sig i vejen for busserne i Næstved.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En mand blev torsdag klokken 0.17 anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelse.

Det skete, efter at han havde raseret nogle bede på Banegårdspladsen i Næstved, hvor han havde hevet planter op og knækket grene og derefter stillet sig i vejen for busserne, så de ikke kunne køre.

Det var en 48-årig mand fra lokalområdet, som virkede noget fuld, og han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han kunne sove rusen ud.


Nyhedsoverblik