46-årig fængslet for at stikke kæreste med kniv

En 46-årig mand fra Næstved blev onsdag varetægtsfængslet for at stikke sin kæreste flere gange med kniv i skulder og lår.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

3 ugers varetægtsfængsling kommer det foreløbigt til at koste en 46-årig mand, at han tirsdag aften stak sin kæreste flere gange med en kniv.

Parret kom tilsyneladende op at skændes i en lejlighed i det sydlige Næstved tirsdag, og tingene løb helt af sporet, da manden trak en kniv og stak sin 53-årige kæreste flere gange i lår og skulder.

Kvalificeret vold

I et grundlovsforhør i Retten i Næstved onsdag blev den 46-årige mand varetægtsfængslet frem til den 11. april 2013. Han er sigtet for såkaldt kvalificeret vold.

Det var naboer, der tilkaldte politi og ambulance, og den 53-årige kvinde blev efter knivstikkeriet kørt til behandling på Slagelse Sygehus, men er udskrevet igen.


Nyhedsoverblik