45-årig kvinde strandet på sygehuset

Efter en hjælperordning gik i vasken har 45-årige ALS-ramte Christina Strøm været tvunget til at blive på Holbæk Sygehus' intensivafdeling.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I snart to måneder har 45-årige Christina Strøm været strandet på intensivafdelingen på Holbæk Sygehus.

Det skriver dagbladet Nordvestnyt torsdag.

Hun lider af den invaliderende nervesygdom ALS og har udover kortere hospitalsindlæggelser boet i eget hjem i Nr. Asmindrup med sin 15-årige søn og sin 58-årige kæreste.

Spørgsmål til ministeren

Men efter, at en hjælperordning gik i vasken, har hun været tvunget til hospitalsindlæggelse, og til dagbladet Nordvestnyt, siger Christina Lundgren, der er praksisdirektør i Region Sjælland, at der er tale om en ulykkelig situation, som regionen knokler for at få ændret.

Folketingsmedlem Liselott Blixt (DF) undrer sig over den måde Christina Strøm bliver behandlet på, og hun siger til dagbladet Nordvestnyt, at det virker katastrofalt, når man tænker på, at Christina Strøm som ALS-patient sandsynligvis ikke har ret mange år at leve i, og hun har derfor spurgt sundhedsminister Nick Hækkerup (S), om han synes, Odsherred Kommune og Region Sjælland har fundet en optimal løsning for Christina Strøm.


Nyhedsoverblik