43-årig bilist kørte ind i ko

En 43-årig mand slap natten til fredag uskadt fra at køre ind i en ko omkring Asnæs. Koen var til gengæld ikke så heldig.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En bilist fik sig formentligt noget af en forskrækkelse, da han natten til fredag kørte ind i en ko. Det var en 43-årig mand, der sad bag rattet i bilen, som klokken 4.19 kørte ad Odsherredvej mod Svinninge, da der pludselig stod en ko på vejen.

- Vi ved ikke hvorfor, koen står ude på vejen, men bilen rammer den, og koen dør, fortæller Simon Schwaner, der er kommunikationsmedarbejder i Midt- og Vestsjællands Politi.

Den 43-årige slap selv uskadt fra sammenstødet, og hans bil blev heller ikke synderligt skadet.


Nyhedsoverblik