42-årig fængslet for vold mod betjente

En 42-årig mand er blevet varetægtsfængslet i fire uger for vold mod to betjente, som han mødte på et værtshus i Slagelse natten til lørdag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

To betjente fik slag i ansigtet, da de natten til lørdag stødte ind i en 42-årig mand på værtshuset Tutten i Slagelse.

Klokken var 3.10, da betjentene var på tilsyn på værtshuset. På det tidspunkt var den 42-årige ved at overfalde en anden gæst på stedet, og de to betjente lagde sig imellem. Det resulterede i et par på hovedet til dem begge, og så blev den iltre værtshusgæst anholdt.

Nu har en dommer så bestemt, at han skal varetægtsfængslet i fire uger. Manden er i forvejen kendt af politiet for vold.


Nyhedsoverblik