41-årig sigtet for voldtægt mod seksårig pige

En 41-årig mand blev tirsdag fremstillet i grundlovsforhør, efter at han mandag blev anholdt for at have voldtaget en seksårig pige.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mandag blev en 41-årig mand fra København anholdt for vodtægt mod en seksårig pige. Han sigtes for at have voldtaget pigen, da han besøgte hendes venindes forældre.

Den 41-årige mand, der nægter sig skyldig i sigtelsen, blev  fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Næstved tirsdag klokken 11.30 med begæring om varetægtsfængsling. Anklagemyndigheden vil begære lukkede døre.

Vicepolitiinspektør Søren Ravn siger til Ritzau, at overgrebet skal være sket inden for den seneste uge, men derudover er der kun sparsomme oplysninger om efterforskningen, som han siger, stadig er i den indledende fase.

- Der forestår nogle efterforskningsskridt, som vi endnu ikke har kunnet lave, så det vil vi bruge tiden på, siger vicepolitiinspektøren.

En dommer i Retten i Næstved har tirsdag bestemt, at manden skal være varetægtsfængslet i foreløbig en uge.


Nyhedsoverblik