40.000 kroner brugt på at finde hunden Lana

Foto: TV ØST

Hunden Lana har været væk i flere måneder. Ejeren har indtil videre brugt over 40.000 kroner i eftersøgningen.

Det var i december sidste år, at hunden Lana forsvandt. Og hver eneste dag siden har ejer Laila Thøgersen ledt desperat efter hende.

Især skoven ved siden af deres bopæl i Sorø er blevet endevendt i jagten. Her havde den trebenede gadehund nemlig ind imellem for vane at løbe ind. Derfor tror Laila Thøgersen stadig på, at det måske kan være her, de kan være heldige at finde hende.

Men eftersøgningen til fods er ikke den eneste måde, hun har forsøgt at finde svar. I alt 40.000 kroner har hun brugt i eftersøgningen. Det skriver mx.dk.

Dyr annoncering

Pengene er blandt andet blevet brugt på efterlysnings-annoncer i aviser, på 7000 flyers og på opslag på nettet.

Også clairvoyante er blevet opsøgt i forsøget på at finde Lana. Men alle forsøg har indtil videre været nyttesløse.  

- Jeg har brugt så mange penge, fordi jeg vil have min hund hjem. Jeg ved godt, at jeg kun får hendes krop hjem, men jeg får simpelthen ikke min nattesøvn tilbage, før hun er hjemme igen, siger Laila Thøgersen. 

Anonymt tip

Den eneste oplysning Laila Thøgersen har fået er en anonym opringning. En jæger fortalte hende over telefonen hende, at Lana var blevet skudt under en jagt den dag, hun forsvandt.

Laila Thøgersen frygter, at meldingen er rigtig, men opgiver alligevel ikke eftersøgningen. Hun vil i så fald stadig arbejde på at finde hundens rester. 

Derfor valgte en gruppe på 12 frivillige søndag at lede efter Lana igen i skovene omkring Laila Thøgersens hjem. Charlotte Andersson er en af den hårde kerne på 50 frivillige, som har været med fra starten og været over 30 gange ude at lede. Hun kan sagtens sætte sig ind i Laila Thøgersens frustrende situation.

- Jeg er selv hundeejer, så jeg ved jo, at vores hunde har en stor plads i vores hjerter. Så hvis min hund forsvandt, så vil jeg da håbe, at nogen ville komme og hjælpe med at finde den, siger Charlotte Andersson. 

Dagens eftersøgning gav desværre heller ikke nogen spor af Lana i denne omgang. 

02:40 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App