40.000 har sort skærm

Cirka 40.000 husstande i Stevns, Faxe, Køge og omegn er ramt af et kabelbrud, som er sket tidligere tirsdag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En entreprenør har gravet et kabel over ved Korskildelund i Greve, og det betyder, at omkring 40.000 husstande fra Taastrup over Køge og sydpå til Stevns og Faxe mangler tv-signal.

Det siger TDC til DAGBLADET Køge.

- Vi har teknikere på vej, og forhåbenligt kan vi få det repareret i løbet af aftenen, siger pressechef i TDC, Ib Konrad Jensen til avisen.

Fjerde gang i år

Han fortæller til TV ØST, at teknikerne tidligere på dagen fortalte ham, at de mener, de kan være færdige med reparationerne ved 20-tiden.

Det er fjerde gang i år, at TDC's kabler bliver gravet over ved Køge.

- De stakkels Køge-borgere har været udsat for en del, erkender Ib Konrad Jensen.

Det er udvidelsen af Køge Bugt Motorvejen og gravearbejdet i forbindelse med en ny jernbanestrækning over Køge, der har vææret skyld i flere overgravne kabler det seneste års tid.


Nyhedsoverblik