Der er stille her ved familien Pedersens hus. Ægteparret bor helt ude på Lollands nordvestspids i Kappel-området.
- Med lysende master og møller, der snurrer, så er vores rekreative område hurtigt blæst for alt, hvad der hedder fine små dyr og større dyr, som vi sidder og nyder ud over de åbne vidder, siger folkepensionist Dagmar Pedersen.
Dagmar og Ole Pedersen frygter for den store vindmøllepark, der er på tegnebrættet halvanden kilometer fra deres hjem. Samtidig vil store 200 meter høje lysmaster blinke hele døgnet.
- Hvis vi skal sidde og kigge på sådan noget, så skal vi købe nedrulningsgardiner og lege, at det er krig, siger hun.
Parret frygter, at deres hus her i Kappel-området på den nordvestligste del af Lolland bliver umuligt at sælge.
- Hvem skal vi sælge det til. Hvem vil sidde med sorteper, spørger Dagmar Pedersen.
Derfor vil de søge erstatning for tabet af husets værdi. Men det koster 4.000 kroner. Penge, som man ikke får tilbage. Samtidig skal pengene falde indenfor 10 dage.
- Det kan godt være, at der er nogle, der har lige har dem i baglommen. Men vi har ikke 4.000 kroner om måneden, når de faste udgifter til mad og medicin er betalt.
Hvis banken siger nej til at låne dem pengene, er der kun en anden udvej.
- Så må vi ud og gå tiggergang hos børnene. Det er ikke sjovt, siger Dagmar Pedersen.
Uanset om parret vil kunne få erstatning eller ej, frygter de for deres udsigt, som de har nydt i 13 år.
- Hvis vi skal have et tre meter højt hegn, så kunne vi lige så godt flytte ind til byen, siger hun.