4 måneders fængsel til narkosælger

Foto: TV ØST

Det kommer til at koste en 50-årig mand fra Næstved 4 måneders fængsel, at politiet onsdag fandt heroin i hans lejlighed.

En 50-årig mand fra Næstved blev onsdag idømt fængsel i 4 måneder. Det skete efter et grundlovsforhør i retten i Næstved, hvor den 50-årige blev fremstillet, sigtet for salg af narkotika.

Den 50-årige blev anholdt onsdag klokken 10.11 i en lejlighed i Næstved, hvor politiets specialpatrulje mødte op efter et tip om, at der blev handlet med stoffer.

17,36 gram brun heroin

I lejligheden var der ud over den 50-årige 2 andre mænd, som blev bortvist, og betjentene fandt herefter 17,36 gram brun heroin på stedet. Den 50-årige blev idømt en straksdom, der kan gives, hvis den sigtede erkender, og dommeren mener, at alle forhold er belyst tilstrækkeligt.

Den 50-årige blev fængslet, indtil straffen kan afsones.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App