38-årig slagelseaner bedrog flere end 50

Han må enten have virket ualmindeligt overbevisende og haft talegaverne i orden, eller også har det bare været alt for nemt for en 38-årig slagelseaner at tage røven på en masse mennesker, skriver Sjællandske.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I hvert fald erkendte manden onsdag eftermiddag i Retten i Næstved, at han siden efteråret har snydt eller forsøgt at snyde 35 borgere rundt om på Sjælland, og han blev derfor varetægtsfængslet i fire uger.

Manden gik typisk ind i en forretning, besvarede et fiktivt telefonopkald og begyndte så højlydt at tale om bærbare pc'er og fladskærme til 2.500 kroner, som han havde fået tilbudt og ville sælge videre så hurtigt som muligt.

Det var for interessant at lytte til for både kunder og indehavere eller forpagtere af butikkerne, som øjnede muligheden for en god handel. De gav ham typisk 2.500 kroner, mens så aldrig manden igen endsige de lovede varer, skriver Sjællandske.


Nyhedsoverblik