38-årig mand fløjet til Rigshospitalet efter solouheld

Foto: TV ØST

En 38-årig mand blev søndag aften fløjet til behandling på Rigshospitalet efter han var kørt af landevejen og ind i en lygtepæl.

En 38-årig mand måtte søndag aften flyves i ambulancehelikopter til Rigshospitalet, efter et solouheld ved Nykøbing Sjælland.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til TV ØST.

Den 38-årige mand, der bor på Frederiksberg, kørte i en varevogn, da han tilsyneladende uden grund skred ud og endte i lygtepælen.

- Manden er nu udenfor livsfare, og vi har rutinemæssigt taget en blodprøve fra manden, som nu skal analyseres for at tjekke, om der har været alkohol involveret i ulykken, siger Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi til TV ØST.

Uheldet skete på Kirkeåsvejen ved Nykøbing Sjælland.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App