37-årig far tiltalt for mishandling

Foto: TV ØST

En 37-årig mand sad onsdag for retten i Næstved tiltalt for vold og vanrøgt mod sin 11-årige søn.

Den 37-årige mand fra Rønnede har haft fuld forældremyndighed over sin søn, siden drengen var tre år gammel. Og det var siden dengang, at mishandlingen ifølge tiltalen skulle have stået på.

I årene hos sin far skulle drengen blandt andet være blevet udsat for både spark, lussinger, knytnæveslag og kvælertag. Det skriver EkstraBladet.

Sagen blev meldt til politiet, da den 11-årige dreng i sommers fortalte sin mor om mishandlingerne.

Onsdag var sagen for retten i Næstved. Her nægtede den 37-årige alle anklagerne mod ham. Der falder dom i sagen den 11. december. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App