360 kørte igen for stærkt på Farøbroen

Der blev igen trådt for hårdt speederen på Farøbroen. I onsdags blev over 500 bilister taget i at køre for stærkt. I torsdags blev endnu 360 taget

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Torsdag aften var en af politiets ATK-biler igen placeret på Farøbroen. Denne gang blev 360 bilister taget i at køre for stærkt, der blev givet 80 klip og fire fik en betinget frakendelse af kørekortet. I alt blev 2817 bilister kontrolleret.

De mange fartbilister, der blev taget i fartkontrollen, kommer efter onsdagens fartkontrol, også ved Farøbroen. Her blev 558 bilister snuppet, hvoraf 87 fik klip og to mistede kørekortet betinget. 

Det er altså langt fra første gang, at bilisterne køre al for stærkt på broen, hvor man maksimalt må køre 90 kilometer i timen.

- Det er ikke blevet bedre desværre, siger Erik Mather fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.

Derfor ærgrer det også politiet, at folk gang på gang bliver taget i at køre for stærkt.

- Man skal altså maksimalt køre med 90 kilometer i timen uanset hvad. Det er på grund af, at der ikke er noget nødspor, og det er sket rigtig mange grimme færdselsuheld, siger Erik Mather.

De seneste måneder har Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi målrettet kontrollet på Farøbroen og ved Guldborgsundtunnelen, netop for at få folk til at lette trykket på speederen. Til trods for, at der stadig er mange bilister der kører for stærkt, er Erik Mather sikker på, at deres indsats virker.

- Hvis man opdager, der næsten dagligt er kontrol ved Farøbroen og Guldborgsundtunnelen, så kunne det være man løftede lidt på højre fod, siger Erik Mather og forstætter:

- Vi lagde ud med mange billeder, hvor folk kørte for stærkt, men nu er det slet ikke i nærheden af, hvad vi startede med. 

Den højeste hastighed målt torsdag var 150 kilometer i timen, hvor man må køre maksimalt 90 kilometer i timen.  


Nyhedsoverblik