350 gæster dansede sig ind i det nye år

Der var masser af god stemning, da danseklubben Klub 91 fejrede nytårsskiftet i Store Merløse Fritidscenter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Allerede da TV ØST ankom til fritidscentret i Store Merløse før klokken slog 12, var der liv på dansegulvet.

350 feststemte nytårsgæster havde valgt at fejre årsskiftet sammen i én stor svingom, mens bandet Butterflies stod på scenen.

Én af gæsterne var Lis Alstrup Pedersen fra Undløse, der har været med til Klub 91s nytårsaftener så mange gange, at hun sammen med sine venner har et fast bord, de skal sidde ved.

- Jeg kommer her jo for at være sammen med mine venner, for her er rigtig god stemning, og så selvfølgelig for at danse, siger Lis Alstrup Pedersen.

Da klokken slog 12 var dansegulvet dog ryddet og alle stod klar til at skåle til lyden af rådhusklokkerne.

Det var danseklubben Klub 91, der stod bag festen. De afholder dansearrangementer hver 14. dag i fritidscentret, men nytårsaften var særligt mange mødt op.

 


Nyhedsoverblik