35 forhold gav 10 måneders betinget fængsel

To unge mænd er blevet idømt henholdsvis otte måneders og 60 dages betinget fængsel. De var tiltalt for i alt 35 forhold, heriblandt vold og overfald.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De to mænd sad foran en dommer på grund af et overfald på en tredje mand i Haslev tilbage i juli sidste år.

Det var dog ikke den eneste lovovertrædelse, de to mænd på henholdsvis 20 og 23 år var tiltalt for, skriver DAGBLADET Ringsted.

Sammenlagt 35 forhold havde anklagemyndigheden på listen, da sagen gik i gang. Det var blandt andet vold samt brud på våbenlovgivningen, færdselsloven og loven om euforiserende stoffer, de to var tiltalt for.

Det var dog ikke muligt for anklagemyndigheden at overbevise retten om, at de to skulle dømmes for alle forhold.

Derfor endte det med sammenlagt 10 måneders betinget fængsel og samfundstjeneste, skriver DAGBLADET Ringsted.


Nyhedsoverblik