35-årig skal 12 år i fængsel for drab på eks

Retten i Nykøbing Falster har idømt en 35-årig mand 12 års fængsel for drabet på sin tidligere samlever.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et dødeligt knivoverfald kommer til at koste en 35-årig mand fra Nakskov 12 år bag tremmer. Det har Retten i Nykøbing Falster afgjort torsdag eftermiddag.

15. april i år kom den nu 35-årige mand Ronni Leon Jørgensen og hans tidligere samlever op at skændes.

Under grundlovsforhøret dagen efter drabet kom det frem, at de to var gået fra hinanden, men at de altså mødtes den skæbnesvangre onsdag morgen. Her fortalte den 30-årige kvinde angiveligt, at hun havde været ham utro.

Manden stod med en køkkenkniv i hånden og skulle til at skære en bolle, og derefter overfaldt han hende og stak hende flere gange, har Ekstra Bladet tidligere skrevet.

Den 35-årige mand har modtaget dommen.

Det var manden selv, der henvendte sig til den lokale politistation kort efter drabet og fortalte, hvad der var sket.

/ritzau/


Nyhedsoverblik