35-årig anholdt for spektakulært kup

Foto: TV ØST

Helt tilfældigt standsede politiet søndag en bil med en mand, som tidligere på året blev varetægtsfængslet in absentia for et kup i Elgiganten i Næstved.

Det var helt tilfældigt og noget heldigt, at politiet søndag anholdt en 35-årig mand for medvirken til det spektakukulære indbrud i Elgiganten i Næstved i november sidste år. Det skriver Sjællandske.

Her firede gerningsmændene sig ned i forretningen gennem et hul i loftet og stjal varer for 250.000 kroner. Efterfølgende blev der fundet DNA på stedet fra en rumænsk mand, som blev varetægtsfængslet in absentia - altså ude nat være til stede, men søndag dukkede han altså op igen.

Standset i Nordsjælland

Han sad i en bil, som en patrulje standsede i Nordsjælland.

- Det var bare tilfældigt og heldigt, at politiet stoppede bilen med ham i, og at han havde id, der afslørede ham, siger anklager Suzanne Wennicke til Sjællandske.

Den 35-årige rumænske mand, har arbejde i Sverige og er indtil videre varetægtsfængslet frem til 17. juli, hvorefter sagen forventes at blive kørt som en tilståelsessag.

Han har ikke umiddelbart kunnet give oplysninger, der har ført politiet til de øvrige gerningsmænd i sagen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App