Den 30-årige kvinde blev ifølge politiet tildelt flere knivstik, inden hun i april afgik ved døden.
Drabet blev opdaget, da den 34-årige mand selv henvendte sig til politiet og fortalte, at han havde dræbt kvinden, der lå på adressen på Stormarks Allé.
Det viste sig sidenhen, at den 34-årige var kvindens ekskæreste og far til parrets fælles tre børn.
Torsdag begynder retssagen ifølge folketidende.dk mod den 34-årige i Retten i Nykøbing Falster. Her sidder han tiltalt for manddrab.