33-årig kvinde overfaldt sin nabo

Foto: TV ØST

En 33-årig kvinde fra Svebølle ved Kalundborg eftersøges af politiet, efter hun torsdag overfaldt sin 25-årige nabo.

En kat i indkørslen udløste torsdag eftermiddag et voldeligt overfald mellem naboer i Svebølle ved Kalundborg.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Da en 25-årig kvinde torsdag aften ville køre ind til sit hus var en kat i vejen i indkørslen, og den 25-årige kvinde dyttede derfor med bilens horn for at få katten til at flytte sig.

Det tog den 25-åriges nabo, en 33-årig kvinde, dog meget nært. Den 33-årige mente, at der var blevet dyttet af hende, og efter et skænderi valgte den 33-årige at slå den 25-årige i ansigtet med en knytnæve. Slaget var så hårdt, at den 25-årige fik tre tænder slået løs og fik flere sår i munden.

Politiet ledte forgæves efter den 33-årige i går aftes, men fortsætter eftersøgningen fredag for at få hende sigtet og afhørt til sagen.

Den 25-årige var torsdag aften skadestuen for at blive behandlet for sine skader. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App