32-årig varetægtsfængslet efter knivstikkeri

Den anholdte efter onsdagens knivstikkeri nægter sig skyldig. Han er varetægtsfængslet i 4 uger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den 32-årige mand fra København, der i går blev anholdt for knivstikkeriet på McDonald's parkeringsplads i Nykøbing Falster, har torsdag eftermiddag været i grundlovsforhør.

Manden nægter sig skyldig, oplyser efterforskningsleder Marianne Roed fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Han er blevet varetægtsfænglset i 4 uger, sigtet for forsøg på manddrab.

Læs også: En anholdt efter slagsmål og knivstikkeri

Manden er sigtet for at have stukket en 22-årig mand i ansigtet og på ryggen efter et masseslagsmål i Nykøbing Falster. Den 22-årige blev kørt på hospitalet og er uden for livsfare.

Politiet anholdt herefter den 32-årige mand og oplyste onsdag aften, at de regnede med at lave flere anholdelser. Senere opsøgte politiet 2 adresser, en i Nykøbing og en i Øster Toreby, hvor rockergruppen Bandidos hører til.

Politiet vil ikke kommentere på, om der er en mulig sammenhæng mellem rockerne og knivstikkeriet, blandt andet fordi der var lukkede døre under retsmødet med den anholdte.


Nyhedsoverblik