30-årig kvæstet af bus efter marked

En 30-årig mand fra Lolland blev alvorligt kvæstet efter at han natten til søndag blev ramt af en bus på vej hjem fra Døllefjelde-Musse Marked

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Manden gik ifølge politiet på kørebanen i den forkerte side af vejen, da han blev ramt af bussen med omkring 50 km/t. Ved sammenstøddet mistede han næsten den ene hånd og fik alvorlige skader i hovedet. 

Ulykken skete på Sakskøbingvej ved Musse. Bussen var fyldt med folk, der var på vej hjem fra markedet.

Den 30-årige blev kørt på Nykøbing Sygehus, men klokken 03.45 vurderede lægerne, at hans tilstand var så alvorlig, at skulle transporteres med helikopter til Rigshospitalets traumecenter.

Søndag formiddag meddelte lægerne på Rigshospitalet, at han nu er uden for livsfare. Hans forældre er underettet.   


Nyhedsoverblik