3 kvinder forulempet af tricktyve

Foto: TV ØST

Tricktyve har 3 steder det seneste døgn snydt eller forsøgt at snyde kvinder ved først at aflede deres opmærksomhed og så stjæle fra dem.

3 kvinder er det seneste døgn blevet antastet af tricktyve, som enten er blevet snydt eller forsøgt snydt. I Nykøbing Sjælland havde en 65-årig kvinde fra Roskilde været i Netto handle ved 10.30-tiden.

I vinafdelingen blev hun kontaktet af en udenlandsk mand, der begyndte at spørge ind til de forskellige vine.

Mand så kvindelig medsammensvoren

Da han var væk, opdagede kvinden, at hendes pung - en rød pung med orange striber - var væk. Pungen indeholdt kørekort, sygesikringsbevis, visa dankort (Nordea), mastercard (Nordea) og diverse medlemskort.

Hendes mand ventede udenfor. Han bemærkede, at gerningsmanden forsvandt sammen med en kvinde, der ligeledes havde stået udenfor forretningen, men på det tidspunkt var han ikke klar over, at hans hustru var blevet narret indenfor.

Manden beskrives som:
Sydeuropæisk af udseende, 35-40 år, 180 centimeter høj, kraftig, hvid i huden, sort langt hår, sort fuldskæg, talte fransk og var iført lyseblå t-shir og mørkeblå knælange bukser samt sandaler.

Kvinde beskrives som:
Østeuropæisk af udseende, 35-40 år, 150-160 centimeter høj, kraftig, hvid i huden, sort langt hår, havde håret i hestehale og var iført en mørk t-shirt og en mørk grøn kjole.

Hund skræmte mænd væk

I Kalundborg var klokken 12.30, da en 72-årig kvinde blev kontaktet af en pænt klædt ung mand på en parkeringsplads. Han vidste ikke helt, hvor han var, men forklarede, at han skulle til København og gerne ville have hjælp til at finde vej.

Derfor bredte han et kort ud over bilen ved siden af kvindens, og hun hjalp ham med at finde hoevdstaden. Samtidig så hun en anden ung mand nærme sig sin bil, hvor hendes hund sad. Da manden så hunden, vendte han pludselig om, og kvinden var efterfølgende ikke i tvivl om, at de 2 unge mænd havde ureelle hensigter.

Den unge mand med kortet beskrives som: 1,80 centimeter høj, mørkt bølget hår, lys i huden, talte engelsk, mørke bukser og en rød/hvid ternet skjorte med et blåt tern i også.
Den anden unge mand var iført en lys ternet skjorte - intet yderligere signalement.

Kvinden fik ikke stjålet noget.

Kom med ind

Ved 14.30-tiden i Benløse var det en 79-årig kvinde, det gik ud over. Hun havde handlet i Rema1000, og da hun kom hjem, henvendte en ung kvinde sig til hende for at spørge om vej til Ringsted bymidte. Politiet gætter på, at kvinden har fulgte efter den ældre dame fra supermarkedet og hjem til hendes adresse.

Den 79-årige forsøgte at forklare det udenfor, men da den unge kvinde også bad om vand til sin bil, kom hun med indenfor i entreen. Da hun var gået, opdagede den 79-årige, at hendes dankort fra Nykredit bank og mobiltelefonen var forsvundet fra indkøbsnettet i bilen.

Kvinden beskrives som: Dansk af udseende, 20-30 år, 160 centimeter høj, spinkel, hvid i huden, brunt mellemlangt hår, talte engelsk og var iført lange bukser - formentligt cowboybukser, en lys jakke, og så medbragte hun en mørk skuldertaske samt et danmarkskort.

Under samtalen med den 79-årige kvinde blev hun flere gange ringet op - formentligt af en medsammensvoren.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App