29-årig mand var i livsfare efter arbejdsulykke

2 mænd blev alvorligt kvæstet onsdag eftermiddag i Øster Ulslev, da en bil væltede ned over dem. Den ene blev i kritisk tilstand fløjet til Rigshospitalet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

2 mænd blev onsdag eftermiddag kvæstet ved en arbejdsulykke på en landejendom på Lolland. Den ene mand blev alvorligt kvæstet.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV2 ØST.

- Der er tale om en grim arbejdsulykkeulykke, der skete, da de to mænd ville tømme en skrotbil for olie. De løftede bilen op med en grab på en lastbil, men den havde åbenbart ikke ordentligt fat, og bilen faldt ned over de to mænd, oplyser vagtchef Stefan Jensen til TV2 ØST.

En 29-årig mand fra Sakskøbing var i livsfare efter ulykken. Han blev i kritisk tilstand fløjet til behandling på Rigshospitalets Traumecenter, og blev først flere timer senere erklæret udenfor livsfare.

- Han overlever, men er svært kvæstet. Han har en lang række brud, og skal allerede i aften gennemgå den første af sansynligvis en hel række operationer i behandlingsforløbet, siger Stefan Jensen. Den unge mand har blandt andet pådraget sig et brug på ryggen.

En 74-årig mand fra Øster Ulslev blev også kvæstet ved ulykken. Hans tilstand skulle dog ikke være særlig alvorlig. Han er kørt til behandling på sygehuset i Nykøbing Falster.

Stefan Jensen oplyser, at de pårørende til de kvæstede er blevet underrettet.

- Arbejdstilsynet har været på stedet, og vi gennemfører en række undersøgelser derude. Men lige nu kan vi ikke præcist sige, hvad der nu skal ske i sagen, siger han.


Nyhedsoverblik