280 pædagogjob forsvinder

Kommunernes besparelser kommer til at koste pædagogjobs.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

BUPL Sydøst har lavet en opgørelse, der viser, at der bliver sparet 280 pædagogjob i 2011 i deres område, som dækker 8 kommuner på Sydsjælland, Lolland og Falster.

Det kommer til at gå ud over børnene - både nu og på langt sigt, udtaler formand for BUPL Sydøst, Ulla Smedegaard til P4 Sjælland.

- Jeg tror ikke, at der er nogen børn, der vil opleve omsorgssvigt i institutionerne, men jeg tror der vil være børn, der oplever svigt i forhold til ikke at kunne få den mulighed for at udvikle sig, som de har kunnet før i tiden. Det er jo de første år i børnenes liv, at de lærer at lære, siger Ulla Smedegaard.

Hun mener, at kommunalpolitikerne skal tage ansvar, og stoppe med at komme med undskyldninger om en stram økonomiske ramme fra regeringens side.

BUPL Sydøst dækker Ringsted, Næstved, Køge, Faxe, Stevns, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland kommuner.


Nyhedsoverblik