28-årig mand reddede kvinde fra selvmord

En 28-årig mand fra Falster reddede mandag aften en ung kvinde, da hun ville begå selvmord fra Storstrømsbroen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Turen hjem fra jobbet blev noget usædvanlig for en 28-årig mand fra Falster mandag aften. Da han kørte over Storstrømsbroen ved 19.30-tiden, opdagede han pludselig, at der stod en kvinde på kanten af broen på den modsatte side.

- Jeg tænkte, "det er sgu da et mærkeligt sted at stå", og så kørte jeg videre over broen og vendte om. Tanken nåede at strejfe mig, at det måske var en, der var ved at begå selvmord, siger han til TV2 Øst.

Ville ikke mere

Han og en anden bilist, der også var standset, greb fat i den 19-årige kvinde og fik hende trods protester ned.

- Hun stortudede og sagde, at vi skulle lade hende være, og at hun ikke ville mere. Jeg tror virkelig, hun var hoppet, hvis ikke vi var kommet forbi, siger den 28-årige falstring.

Havde det ad h.... til

De 2 mænd fik hurtigt ringet efter politiet, der dukkede op med det samme og tog sig af kvinden. Hendes redningsmænd kørte hver til sit, men tankerne har efterfølgende været mange.

- Jeg havde det ad h... til bagefter og tog hjem til en kammerat og snakkede om det. Jeg tror kun, jeg har sovet 4 timer i nat, fordi tankerne bare har kørt rundt i hovedet, siger han.


Nyhedsoverblik