27-årig satte ild til partytelt flere gange

Foto: TV ØST

En 27-årig mand er anholdt, efter han natten til søndag flere gange forsøgte at sætte ild til et festtelt i Bjergvej i Øster Kippinge.

En 27-årig mand blev natten til søndag anholdt, efter han to gange havde forsøgt at sætte ild til et festtelt i Øster Kippinge på det nordlige Falster.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Manden, der stammer fra lokalområdet, forsøgte første gang at antænde teltet klokken 0.58 søndag, og her brændte den ene endegavl op teltet.  

Klokken 3.44 kom der endnu en anmeldelse om, at der var ild i det samme telt igen.

Denne gang var det den ene side, der brændte.

Politiet kom på sporet af den 27-årige ved afhøringer, og manden blev klokken 5.40 anholdt og sigtet for brandstiftelse.

Den 27-årige har erkendt at stå bag ildspåsættelserne. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App