27-årig kvinde voldtaget i Slagelse

Natten til søndag blev en 27-årig kvinde angiveligt voldtaget, da hun var i byen i Slagelse. Politiet leder efter vidner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Natten til søndag anmeldte en 27-årig kvinde en voldtægt, efter hun havde været i byen i Slagelse.

- Efter hun er kommet hjem fra byen, fortæller hun sin kæreste om en voldtægt, og han ringer så på kvindens vegne og anmelder det, siger Søren Østervig, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Kvinden var blandt andet på Old Irish Pub og Nattoget, og det er en baggård ved diskoteket Nattoget, politiet er i gang med at undersøge som gerningssted.

Kvinden er blevet afhørt og skal til undersøgelser på Rigshospitalet i København.

Politiet har indtil videre ingen vidner i sagen eller et signalement af den formodede gerningsmand. Har du oplysninger, vil politiet gerne høre fra dig på telefon 114. 

 


Nyhedsoverblik