En bytur i Nakskov tog i nat overhånd for en 27-årig mand. Ved 4-tiden måtte politiet køre til det værtshus, manden befandt sig på.
Her havde han sværet involveret i et slagsmål.
- Jeg har ikke det præcise overblik over, hvad der er foregået, men der har tilsyneladende været indblandet en ølflaske eller noget glas, som han har slået med. I hvert fald er han sigtet for kvalificeret vold, siger vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falters Politi.
Den 27-årige mand har før været i kontakt med politiet, og jurister skal fredag morgen vurdere, om hans fortid sammen med den nye sigtelse er nok til at fremstille ham i grundlovsforhør.