Det kan godt være, at en række bilister tænker sig om en ekstra gang næste gang, de kommer til krydset Roskildevej-Omfartsvejen i Holbæk.
Fredag formiddag blev 26 bilister taget for ikke at stoppe op ved fuldt stop skiltet, og det koster.
Hver af dem får nu et klip i kørekortet og en bøde på 2000 kroner.
Onsdag var en sag fra Dannemare om stop ved fuldt stop skilt for Højesteret. Sagen handlede om en mand, der i 2012 var kørt ud over linjen ved et fuldt stop skilt med 10 kilometer. Der var fri bane, men Højesterets dom understregede, at et fuldt stop skilt betyder fuldt stop, og manden fik derfor ikke medhold i, at han burde slippe for klip i kørekortet.
Du kan læse artiklen om sagen her.