25-årig varetægtsfængslet: Nægter sig skyldig i drab

En 25-årig mand er tirsdag blevet varetægtsfængslet i 4 uger sigtet for at have dræbt den 33-årige mand, som døde af knivstik i Asnæs i weekenden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Retten i Holbæk har foreløbigt sendt en 25-årig mand bag tremmer i 4 uger. Han er sigtet for at have dræbt en 33-årig mand, som i weekenden natten til lørdag blev stukket ned på Café Germo i Asnæs.

Læs også: Knivdrab i Asnæs: 3 personer anholdt

Den 25-årige blev fundet i et konolonihavehus i Roskilde mandag, og ved tirsdagens grundlovsforhør nægtede han sig skyldig i drab. Til gengæld erkender han at have været til stedet på Café Germo lørdag nat, og han erkender at have udøvet grov vold mod den nu afdøde, hvilket er det, han er blevet varetægtsfængslet for.

Leder fortsat efter gerningsmænd

Allerede lørdag nat blev 3 personer anholdt i sagen, men kun den ene - en 26-årig mand - blev varetægtsfængslet i 10 dage sigtet for grov vold mod en 38-årig mand, der også var til stede ved slagsmålet lørdag nat.

Anklageren i sagen, John Catre Nielsen fra Midt- og Vestsjællands Politi, ønskede ved tirsdagens grundlovsforhør dørene lukket, da der stadig kan være skyldige personer på fri fod i sagen. Derfor ønsker man fortsat at holde en række detaljer i sagen skjult for den brede offentlighed.

Den 25-årige mand, der blev varetægtsfængslet, bor i København.

-->


Nyhedsoverblik