25-årig mand fra Holbæk skudt i hovedet

Det var i en lejlighed i opgangen her, at skyderiet i Køge søndag aften fandt sted. Foto: TV ØST

En 25-årig mand fra Holbæk er sent søndag blevet skudt i hovedet i Køge. Han er uden for livsfare, mens gerningsmanden fortsat er på fri fod.

Politiet jagter mandag en person, der søndag aften skød en 25-årig mand fra Holbæk i hovedet. Skyderiet fandt sted i en lejlighed på Parkvej i Køge, og politiet fik anmeldelsen klokken 23.25.

Den 25-årige er indlagt på sygehuset, hvor lægerne har vurderet ham uden for livsfare.

Der var fire personer i lejligheden, da skudopgøret fandt sted. De er alle anholdt og bliver mandag morgen afhørt. Gerningsmanden er ifølge politiet stukket af.

Politiet ved endnu ikke, hvad motivet til det, de betegner som et drabsforsøg, er.

Ifølge Ritzau leder politiet efter en mand, der beskrives som:

  • 20-25 år
  • 175-180 centimeter
  • Kraftig af bygning
  • Mere eller mindre skaldet
  • Af anden etnisk oprindelse end dansk

Foto: TV ØST

 

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App