23-årig sætter kommuneøkonomi under lup på ny hjemmeside

Slagelse Kommunes økonomi er kommet under lupaf 23-årige Mick Keller, der kalder sig for talnørd og gerne vil give andre et kig ind i, hvordan pengene forvaltes

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvad går skattekronerne egentligt til? Det kan Slagelse Kommunes borgere nu få penslet helt ud på lokalplan. Sjællandske fortæller torsdag, at 23-årige Mick Keller med sin nye hjemmeside www.naboenbetaler.dk zoomer ind på kommunens økonomi og giver et overblik over, hvad pengene egentligt bliver brugt på.

Der er ingen tvivl om, at rigtig mange penge kunne bruges mere effektivt. Og eftersom det i bund og grund er borgernes penge, synes jeg kun, det er rimeligt, at borgerne får indsigt i, hvad pengene rent faktisk går til, siger Mick Keller, der selv bor i Slagelse og også er lokalformand i Liberal Alliances Ungdom Vestsjælland og i bestyrelsen i lokalforeningen Liberal Alliance Slagelse.

Oplysningerne om kommunens økonomi har han fået gennem aktindsigter og adskillige timers nærstudie af regnskaberne, og han regner løbende at kunne opdatere siden, så folk kan følge med i, hvad pengene går til. Håbet med den nye hjemmeside er at skabe debat mellem borgerne og sætte fokus på en mere effektiv brug af folks penge.


Nyhedsoverblik